Cykel-, knallert og motorcykelmekanikeruddannelsen nr.: 202221
Som cykelmekaniker arbejder du med at samle, reparere og vedligeholde cykler, herunder stel, hjul, bremser og gear, og selvfølgelig lappe cyklerne og skifte dæk for alle dem, som ikke kan selv. En stor del af arbejdet består i at vejlede og rådgive kunder.
Knallertmekanikerens arbejde omfatter alle former for fejlfinding og reparation af knallerter. Motorcykelmekanikeren fejlfinder og reparerer motorcyklen, efterser tændingsanlæg, lyssystemer, styretøj, kobling, gearkasse, køle- og smøresystemer og transmissionen.
Uddannelsen:
1. Eleverne starter i praktik eller på Den Lokale Erhvervsskoles introduktionsforløb.
2. Derefter starter eleverne på Jern & Metalskolen´ s 1`ste brancheskoleophold af 8 ugers varighed.
Adgangskrav:
Man skal starte med søge om optagelse på uddannelsen hos Den Lokale Erhvervsskole eller gennem kommunens kultur undervisningsforvaltning (KUF) eller arbejdsmarkedskontoret.
Adgangskrav med 13 skala eksamensbeviser:
Folkeskolens 11. klasse med en eksamenskarakter på minimum 6 i dansk, 7 i matematik, 6 i fysik og
6 i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Adgangskrav med ECTS-skala eksamensbeviser:
Folkeskolens 10. klasse med en eksamenskarakter på minimum E i dansk, D i matematik, E i fysik og
E i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Det er en betingelse for at blive optaget, at eleverne har en praktikplads. Det er elevernes eget ansvar at finde en praktikplads, skolen og den lokale erhvervsskole er eleven behjælpelig med at finde en praktikplads.
Såfremt eleven ikke kan finde en praktikplads, kan eleven ansøge om skolepraktik.
Sådan er forløbet:
Cykel-, knallert og motorcykeluddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik. Skoleperioden i forbindelse med grundforløbet er på 8 + 12 uger, benævnt GR1 og GR2.
|
1. år |
2. år |
3. år |
4. år |
|
|
8 |
|
12 |
|
|
5 |
|
5 |
|
5 |
|
|
|
|
5 |
|
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Uddannelsesmodel:
Uddannelsen til cykelmekaniker varer 3 år og 3 måneder, hvoraf 40 uger er skoleperioder.
Uddannelsen til Knallertmekaniker varer 3 år og 3 måneder, hvoraf 40 uger er skoleperioder.
Uddannelsen til motorcykelmekaniker varer 4 år, hvoraf 45 uger er skoleperioder.
Skoleuddannelsen:
Jern & Metalskolen gennemfører GF1 og GF2 inden for grundforløbet, medens der for den øvrige del af uddannelsen er lavet en samarbejdsaftale med CEUS, Nykøbing Falster.
Fag under grundforløbet:
Allerede på grundforløbet møder du fag som arbejdsmiljø, naturfag, produktudvikling, produktion og service, artic førstehjælp og brand, dansk, informationsteknologi, introduktion til færdselslære, kundebetjening, logistik og lager, køretøjets vedligehold samt motorlære, benzin-motor, elektrisk systemer, karrosseri, undervogn/styretøj/bremser/transmission, cykleteknik.
Fag der er fælles for hele hovedforløbet:
Bremser, elektriske systemer, materialeforståelse, salg og service, styretøj, transmission.
Bundne og valgfrie specialefag i henhold til skolens udbud/elevplan, se: www.elevplan.dk
eller www.ceus.dk
Videreuddannelse:
Du kan alt efter speciale videreuddanne dig til produktionsteknolog eller diplomingeniør.