I moderne industriproduktion er tunge løft blevet en sjældenhed. Maskiner og transportbånd bringer emnerne frem til bearbejdning, og det hele styres bl.a via trykluft, elektromotorer, magneter og et væld af relæer, optiske, elektriske og mekaniske følere. Elektrofagteknikeren fejlfinder på og reparerer elektromotorer, relæer og elektrisk udstyr på maskiner og anlæg.
Uddannelsen:
1. Eleverne starter i praktik eller på Den Lokale Erhvervsskoles introduktionsforløb.
2. Derefter starter eleverne på grundforløbet på vores samarbejdsskole i CEUS i Nykøbing F i Danmark af 20 ugers varighed.
Adgangskrav:
Man skal starte med søge om optagelse på uddannelsen hos Den Lokale Erhvervsskole eller gennem kommunens kultur undervisningsforvaltning (KUF) eller arbejdsmarkedskontoret.
Adgangskrav med 13 skala eksamensbeviser:
Folkeskolens udvidede afgangseksamen i 11. klasse med en eksamenskarakter på minimum 6 i dansk, 7 i matematik, 7 i fysik og 6 i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Adgangskrav med ECTS-skala eksamensbeviser:
Folkeskolens udvidede afgangseksamen i 10. klasse med en eksamenskarakter på minimum D i dansk, C i matematik, C i fysik og D i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Det er en betingelse for at blive optaget, at eleverne har en praktikplads. Det er elevernes eget ansvar at finde en praktikplads, skolen og den lokale erhvervsskole er eleven behjælpelig med at finde en praktikplads.
Uddannelsesmodel: Uddannelsen til elektrofagtekniker varer 4 år, hvoraf 50 uger foregår på skole.
|
1. år |
2. år |
3. år |
4. år |
|
|
20 |
|
10 |
|
10 |
|
5 |
|
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sådan er forløbet:
Uddannelsen til elektrofagtekniker veksler mellem skoleophold og praktik. Skoleperioden i forbindelse med grundforløbet er på 20 uger. De 4 skoleperioder på hovedforløbet er på sammenlagt 30 uger.
Både grundforløbet og hovedforløbene foregår i CEUS i Nykøbing F i Danmark.
Fag under skoleforløbet:
På grundforløbet får du bl.a. det uddannelsesrettede områdefag Automatik og styring. På hovedforløbet får du grundfag som Dansk, Engelsk, Miljø, Produktudvikling, produktion og service samt Samfundsfag, ligesom du har områdefagene Styringsteknik, Motorer og PLC, Fysik og områdefagene Hydraulik og pneumatik, Fejlfinding, Procesregulering samt specialefag som Spåntagende bearbejdning, Digitalteknik, Reguleringsteknik, Motorer/generatorer/transformatorer samt Styringsteknik/PLC.
Videreuddannelse:
Du kan alt efter speciale videreuddanne dig til Installatør, IT- og elektronikteknolog eller diplomingeniør.